Behandlingsområder
Jeg kan hjælpe dig med følgende...
Erik Hygum
Psykoterapeut
siden 2018
Ensomhed, samhørighed og kærlighed
”If she lived as long as one hundred fifty years, surely Yugri would have been blown clean away by the swirling winds of love”
Surimono, Japanese poet, from 1820-1830
Kærlighed mellem mennesker giver det lys, som vi kan navigere efter i livet. Vi fødes og dør alene, men derimellem er vi altid del af relationer, der på godt og ondt sætter rammer for vores liv. I det terapeutiske arbejde har vi fokus på dine oplevelser af nærhed og distance i relationer og måder at håndtere ensomhed på.
Skyld og skam
“Skam giver os lyst til at synke i jorden eller krybe i et musehul, når vi ikke lever op til vores egne eller samfundets normer og idealer.”
Carsten Stage, professor. “Skam”, 2019
Hvor skyld kan undviges gennem „den rigtige handling”, så eksisterer skam som et værenstræk, der ikke kan fjernes gennem en konkret handling. Som terapeut er det min første opgave at anerkende dit mod til at udtrykke skyld og skam. I løbet af den terapeutiske proces er vores opmærksomhed rettet mod, hvordan skam og skyld kan blive synlig for dig, hvordan du kan håndtere disse følelser, og vi leder efter en mulig forklaring.
Chris Froome, winner of Tour de France 2013, headline in The Times, 07 22 2013, on his mother who died in 2008
Selvom sorgforløbet for den pårørende altid vil have et individuelt forløb, så er sorg i sin grundkerne udtryk for tab af et kærlighedsobjekt. I terapiforløbet sætter vi lys på sorgens forskellige udtryk som benægtelse af tab og undgåelse af sociale ændringer, men også på en fremtid med et nyt hverdagsliv og relationer.
“Angst er en oplevelse, ikke en neurose.”
Inger Christensen “Det”, 1969
Stress og følelsen af at være arbejdsmæssigt udbrændt signalerer, at der er et misforhold mellem din oplevelse af krav, forventninger, ønsker og egne forudsætninger. I terapiforløbet har vi fokus på, hvordan stivnede relationer og positioner kan blødes op, og hvordan angst kan være udgangspunkt for en ny retning i dit liv.
”I saadanne Øjeblikke forstod de at Babette var dyb, langt nede i hendes sind var der Undervandsskær , hvorimellem der gik Erindringer, Lidenskaber og Længsler, som de slet intet kendte til.”
Karen Blixen, “Babettes Gæstebud”, 1958
Handlekraft, dvs. at gøre noget – stort eller småt – er et grundlæggende menneskeligt behov og en forudsætning for trivsel. I terapiforløbet vil vi kigge efter handlemuligheder og tale om dine livsdrømme, og hvordan de kan realiseres i stor eller lille skala.